Englestrikk
Mayflower Venezia
Mayflower Venezia
Pris 45kr
Består af 70% bomuld, 30% uld
Vægt og løbelængde 50 g = ca.105m
Anbefalet pindestørrelse 5,5-6mm
Strikkefasthed 10x10 = 17mx23rk
Vask Skånsom håndvask max 30°C Tørres fladt
Beskrivelse
Mayflower Venezia er en skøn blanding af bomuld og merinould og et meget blødt og fyldigt garn med god tekstur. Kernen i Venezia er de blødeste fibre af merinould, som holdes sammen af en finmasket tube af økologisk bomuld. Garnet har det smukkeste, afdæmpede farvespil, da de to fibre tager forskelligt imod farve, når garnet indfarves.
Venezia er det perfekte garn, hvis du går op i dyrevelfærd og bæredygtige tiltag.
Bomulden er nemlig 100% økologisk og GOTS-certificeret, hvilket betyder, at der ikke er brugt kemikalier i dyrkningen, og at bomulden bliver nænsomt håndplukket, når den er perfekt høstklar. Derudover forgår alle farve- og behandlingsprocesser på en miljøvenlig måde, hvor der er store krav til bl.a. håndtering af spildevand, affaldssortering, transport og arbejdsforhold.
Den mulesing-fri uld brugt i Venezia er RWS-certificeret. RWS (Responsible Wool Standard) betyder, at ulden er sporbar igennem hele processen tilbage til gården, og at der er garanti for den absolut bedste dyrevelfærd, hvor dyrene ikke alene skånes for smerte og ubehag, men også lever efter deres egne naturlige instinkter. Samtidig er man med RWS også sikker på, at biodiversiteten i dyrenes græsningsområder bliver beskyttet, så dyrene hjælper med naturpleje fremfor at udpine jorden.
Venezia er skønt at strikke og med, og det luftige garn giver et enormt blødt resultat, som forbliver luftigt.